Generalforsamling 2020 - Corona

Generalforsamling 2020 - Corona



Indkaldelse til:


Ordinær generalforsamling i GF Fjordvang


Tid: Lørdag den 29. august 2020 kl. 14.00. BEMÆRK tidspunktet er ændret ift. indkaldelsen.

Sted: Kignæshallen, Smedeengen 4, 3630 Jægerspris



OBS! Dato og sted kan ændre sig grundet Corona. Er det ikke muligt lovligt at forsamles inden døre denne dag, så afholdes generalforsamling 2020 i det fri! Hold dig opdateret her på hjemmesiden.

---

OBS!

Generalforsamlingen i år afholdes senere end normalt og senere end det er beskrevet i vedtægterne. Årsagen er, at Corona-Pandemien har gjort det umuligt for Bestyrelsen at forudsige fremtiden og umuligt at kunne booke lokale, hvor vi lovligt kunne forsamles flere end 10 mennesker (og måske flere på et senere tidspunkt).


Bestyrelsen havde længe håbet, at man kunne afholde generalforsamling umiddelbart inden den 15. juni som er fristen for afholdelse jf. Vedtægterne. Derfor har bestyrelsen afventet åbningen af Danmark for at se om dette skulle kunne lade sig gøre.


Det har desværre ikke kunnet lade sig gøre, da vi pt. ikke må forsamles flere end 10 mennesker ad gangen. Dertil kommer, at der skal holdes ekstra afstand og dette betyder, at med de ca. 30-50 medlemmer, der deltager i den årlige generalforsamling, så kunne vi ikke være i f.eks. Kignæshallens Cafeteria (godkendt til 50 personer - uden ekstra afstandskrav), men er henvist til haller og aulaer. Disse er pt. lukket og Frederikssund Kommune har endnu ikke åbnet for booking.


Derfor har bestyrelsen i samråd med foreningens Advokat, Advokathuset Nordsjælland, besluttet, at udskyde generalforsamlingen for 2020 til efter sommerferien, når Corona-restriktionerne forhåbentlig er løftet.


Stedet for afholdelse af generalforsamling 2020 meddeles derfor på et senere tidspunkt -> Kignæshallen, store sal.


Er det lovligt at afholde generalforsamlingen efter 15. juni? JA, ifølge Advokathuset Nordsjælland, grundet Corona.


OBS! Bestyrelsen har forhåndsgodkendt årsregnskabet for 2019 til godkendelse på den kommende generalforsamling.

---


Vel mødt til ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Fjordvang. Alle medlemmer af foreningen Fjordvang er velkommen på generalforsamlingen. Medlemmer med restance (gæld) til foreningen er også velkommen, men er ikke stemmeberettiget, jf. Vedtægterne.


Dagsorden ifølge Vedtægterne (par.6):

1. Beretning; formandens beretning.

2. Regnskabsaflæggelse. Gennemgang af regnskabet for forrige regnskabsår (2019, kalenderåret).

3. Indkomne forslag (skriftlige, til afstemning): Der er ikke indkommet forslag til afstemning.

4. Fastsættelse af medlemskontingent (for 2021):

a. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent, som varslet på GF i 2019. (NB plus årlig pristalsregulering, 1,6% i 2020).

5. Fastsættelse af vejfondsbidrag (for 2021):

a. Bestyrelsen foreslår uændret vejfondsbidrag. (plus årlig pristalsregulering, 1,6% i 2020).

6. Valg af formand (ulige år) for en 2-årig periode: (Formand, David Kjærgaard er valgt i 2019).

7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant(er):

  • 1-3 Bestyrelsesmedlemmer er på valg for en 2-årig periode:
    1. Erik Jensen er på valg. Erik Jensen modtager genvalg.
    2. Birgit Larsen er på valg. Birgit Larsen modtager genvalg.
    3. 1-2 nye bestyrelsesmedlemmer kan vælges.
  • Valg af 1 suppleant for en 2-årig periode

8. Valg af revisor til revision af foreningens regnskab (Årligt i februar/marts måned). (der kan være op til to revisorer, som vælges skiftevis i lige og ulige år):

  • Valg af en intern revisor for en 2-årig periode: Michael Olsen er valgt i 2019 for en 2-årig periode.
  • Intern revisor nr. 2 – for en 1-årig periode – ledig plads.

Valg af kasserer (lige år):

a. Denne funktion varetages pt. af foreningens administrator, Jf. Vedtægterne (Par. 6).

9. Evt.


OBS! Husk at indsende gyldig e-mailadresse til administrator, så du / I kan fremover modtage elektronisk post med bl.a. kontingentopkrævning, regnskab og indkaldelse til generalforsamling. Så slipper du for gebyret på 100,00 kr.


Bemærk: Enkeltsager behandles ikke på generalforsamlingen, herunder kørsels- og vejforhold. Generalforsamlingen er røgfri. Ordensreglement og Vedtægter mv. kan ses på foreningens hjemmeside, www.gffjordvang.dk. Vel mødt.


Venlig hilsen

Bestyrelsen