Referat 2015

Referat af generalforsamling 2015


Jf. indkaldelse til ordinær generalforsamling, rundsendt til alle medlemmer af foreningen.

Tid og sted: Lørdag den 30. maj 2015 kl. 10-12 i Kignæshallen, Smedeengen 4, 3630 Jægerspris.


Dagsorden ifølge Vedtægterne:

1. Beretning

2. Regnskabsaflæggelse

3. Indkomne forslag (til afstemning):

1.Forslag til ændring af Vedtægterne, jf. fremsendt skriftligt materiale. Der stemmes ja/nej.

2.Evt. indkomne forslag fra medlemmerne til skriftligt afstemning.

4. Fastsættelse af medlemskontingent (for 2015)

1.Bestyrelsen foreslår samme kontingent som i 2014 (plus den fastsatte pristalsregulering)

5. Fastsættelse af vejfondsbidrag (for 2015)

1.Bestyrelsen foreslår samme kontingent som i 2014 (plus den fastsatte pristalsregulering)

6. Valg af formand:

Formand David Kjærgaard, Lillebakken 21, er villig til genvalg.

7. Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter:

Bestyrelsesmedlemmer på valg for en 2-årig periode:

Bestyrelsesmedlem Rita Alstrøms 2-årige periode udløber. Rita ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsesmedlem Christian Krogsgård, valgt som suppleant og senere bestyrelsesmedlem i en 1-årig periode, ønsker ikke genvalg.

Suppleant Poul Andersen, valgt som suppleant for en 1-årig periode og senere bestyrelsesmedlem, ønsker ikke genvalg

Der vælges to nye medlemmer til bestyrelsen for en 2-årig periode og et for en 1-årig periode.

Suppleanter på valg:

1.Suppleant for en 2-årig periode

2.Suppleant for en 1-årig periode

8. Valg af ekstern revisor (der er op til to, der vælges skiftevis i lige og ulige år):

1.Ekstern revisor for en 2-årig periode kan vælges, hvis der er kandidater (til kritisk gennemgang af foreningens regnskab en gang om året).

9. Evt.


Formanden sagde velkommen til de fremmødte og gik til første punkt på dagsordenen, valg af dirigent (jf. indkaldelsen). Bestyrelsen foreslog advokat Steffen L. Andersen (H) til dirigent. Der var ikke andre forslag til dirigent. Steffen L. Andersen blev valgt enstemmigt.


Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at indkaldelsen til generalforsamling var sket rettidigt (4 uger inden) og derfor lovligt kunne afholdes, jf. Vedtægterne (af 1999).


1.Formandens beretning:

Formand David Kjærgaard kunne konstatere, at 2014 forløbet tilfredsstillende og at særligt en ting var meget tilfredsstillende: Antallet af restanter, der skylder foreningen penge, er faldet til nul for 2010-2014 (vi har ca. 5 uerholdelige). Dette skyldes særligt det intensive arbejde, Advokathuset Nordsjælland gør for foreningen for at inddrive udestående gæld i form af kontingenter mv.


Formanden varslede en beskeden stigning i kontingentet for 2016 i størrelsesordenen 50-100 kr. (se under regnskabsaflæggelse), grundet administrationskontoen, hvor der lige knap nok kommer tilstrækkelige midler ind for året.


Formanden gennemgik den øvrige beretning i overskrifter, da det var blevet rundsendt til alle medlemmer sammen med indkaldelsen til ord. Generalforsamling, se ”Beretning 2015”.

Dirigenten spurgte, om medlemmerne kunne godkende formandens beretning. Det kunne de; beretningen blev enstemmigt vedtaget.


2.Aflæggelse af regnskab for 2014:

Der var enkelte spørgsmål fra medlemmerne til regnskabet. En spurgte til forretning af foreningens kapital (tæt på nul procent – det er vigtigere at have adgang til pengene og ikke fastlåse dem. Foreningen skal heller ikke bedrive spekulation).


En kunne godt ønske sig lidt større detaljeringsgrad ved nogle af udgiftsposterne. Dette ville DEAB, som udarbejder foreningens regnskab, gerne se på til næste års regnskab.

Regnskabet or 2014 blev enstemmigt vedtaget.


3.Indkomne forslag til afstemning:

1.Forslag stillet af Niels Binderup, Lilledal:

1.Nedlæggelse af vejfond

2.Afhændelse af de 70000 m2 jord som foreningen står som ejer af

3.Evt. nedlæggelse af foreningen

4.Dannelse af en ny forening når pkt.1 og 2 er afsluttet.


Dirigenten afviste at bringe forslag 1., 2. og 3. til afstemning, da det er af afgørende betydning for foreningen, jf. Vedtægterne, og derfor skal varsles skriftligt til alle medlemmerne mindst 4 uger inden generalforsamlingen.


Forslagene var kun sendt til bestyrelsen 3 uger inden generalforsamlingen. Forslag 3. kræver desuden et ja fra 3/4 af alle foreningens medlemmer (Vedtægterne par.15). 41 stemmeberettigede medlemmer var tilstede på denne generalforsamling.

Dirigenten afviste forslag 4., da dette ingen relevans har for denne forening.


Det skal bemærkes, i forbindelse med forslag 1., at Niels Binderup ikke havde noget bud på hvordan foreningens så skulle kunne vedligeholde sine veje og arealer.


Det skal bemærkes, i forbindelse med forslag 2., at Niels Binderup ikke kunne redegøre nærmere for forslaget; han havde ingen køber til jorden, og ikke noget konkret, medlemmerne kunne stemme om (Niels Binderup har tidligere fremsat samme forslag, uden noget konkret at stemme om).


Formanden kunne oplyse, at bestyrelsen tilbage i 2010 tilbød grundejerforeningen Dråby Strand at kunne overtage det fredede areal til Isefjorden for 1 kr., hvis medlemmerne i Fjordvang ville afstå arealet, som ligger ud for Dråby Strands areal. Dråby Strand takkede dengang nej, grundet en løbende vedligeholdelsespligt på det fredede areal til fjorden. Det øvrige areal, Niels Binderup medregner, er græsrabatter foran husene(!), brandbælter og sporadiske træer i udkanten af foreningen.

Bestyrelsen har særdeles vanskeligt ved at se, hvem der skulle ønske at købe hele eller dele af dette areal, og hvorfor dette skulle være i foreningens interesse (f.eks. at sælge græsset på vejen foran hver enkelt parcel…).


b: Fremsættelse af bestyrelsens forslag til ændring af Vedtægterne, jf. indkaldelsen:

 

Formanden gennemgik de punkter, der ønskes ændret i forhold til (før) gældende Vedtægter (jf. indkaldelsen til generalforsamlingen, hvor punkterne er fremhævet med fed skrift).


Der var enkelte spørgsmål fra salen, flest om de 20.000,00 kr. i førstepant til foreningen (ved fremtidige hushandler) som indgår i forslaget til ændring af Vedtægterne.


Bestyrelsen og dirigenten bemærkede, at det, efter oplysninger fra kreditforeninger m.v., ville være usandsynligt, at en førsteprioritet ville have indflydelse på fremtidig prioritering. Bestyrelsen bemærkede, at det var en fejl, at en sådan bestemmelse ikke oprindeligt var med i vedtægterne


Dette burde ikke få indflydelse på evt. låntagning, idet der ikke er tale om et lån, men en pligt man tilskøder sig selv. Ved fremtidige hushandler skal køber blot betale alm. Tinglysningsomkostninger for at få førstepantet lyst på grunden.


Medlemmerne ønskede afstemningen opdelt i to: Afstemning om ændring af Vedtægter uden punktet med førstepant på 20.000,00 kr. Og efterfølgende afstemning om netop førstepant (alene).


Der blev nedsat et stemmeudvalg og afstemningen skete skriftligt, jf. Vedtægterne par. 7. 41 stemmeberettigede medlemmer/parceller afgav stemme på generalforsamlingen:

•39 stemte for, 2 imod vedtægtsændringer - alle punkter undtagen førstepant til foreningen (separat afstemning). For: 95,12%

•34 stemte for 7 imod for indførelse af førstepant også på DKK 20.000,00 til foreningen ved fremtidige hussalg. For: 82,92%

Dirigenten kunne konstatere at bestyrelsens forslag til ændring af foreningens Vedtægter - som rundsendt med indkaldelsen til generalforsamling – blev vedtaget. De nye Vedtægter er gældende med det samme dvs. fra og med 30. maj 2015.


4.Fastsættelse af medlemskontingent (for 2015):

Bestyrelsen foreslår samme kontingent som i 2014 (plus den fastsatte pristalsregulering), i alt 266,50.


5.Fastsættelse af vejfondsbidrag (for 2015):

Bestyrelsen foreslår samme kontingent som i 2014 (plus den fastsatte pristalsregulering), i alt 346,50.


Begge forslag blev enstemmig vedtaget.

Kontingentet for 2015 fastlægges som opkrævet over for medlemmerne med i alt 613,00 kr.


6.Valg af formand:

Formand David Kjærgaard, Lillebakken, var villig til genvalg. David Kjærgaard blev enstemmigt valgt.


7.Valg af 2-3 bestyrelsesmedlemmer (Jf. NYE Vedtægter):

Bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode valgtes:

1.Bjarne Hansen, Birkevang 3.

2.Stefan Andersen, Lilletoften 7.


Suppleanter:

1.Elin von Linstou, Lille Skovvej 24, suppleant for 1 år



8.Valg af ekstern revisor (nr. to):

1.Kirsten Thorndahl, Birkevej 12, for en 2-årig periode.


9.Evt.

Et medlem udtrykte taknemmelighed over for formanden og bestyrelsen, flere syntes, bestyrelsen skulle anerkendes for deres gode arbejdsindsats. Forsamlingen klappede.




Underskrevet:


Formand David KjærgaardKasserer Brian Møller Olsen            Næstfmd. Erik Jensen

Lillebakken 21, Dråby StrandLillevangsvej 34, Dråby Strand        Hyldebærvej 7, Dråby



----------------------------------------------------------------------------          -----------------------------


Bestyrelsesmedlem Stefan AndersenBestyrelsesmedlem Bjarne Hansen

Lilletoften, Dråby StrandBirkevang 3, Dråby Strand


-------------------------------------------------------------------------------------------------